|
Det er vigtigt når du planlægger en slankekur, at du er bevidst om hvad du spiser. Din krop er at sammenligne med en stor motor, og jo bedre brændstof - jo bedre kører den. Og jo bedre og mere energi får du så helt automatisk. Udvalget inden for helsekost er meget bredt og varieret, men hvad dækker begrebet egentlig over? Det er faktisk et meget vidt begreb, der grener sig ud over et bredt spekter, lige fra kraftfulde oldinge i troldmandskostumer, der mikser eliksirer i stormomsuste tårne (altså : hokus pokus fra den lidt for alterative verden) , og frem til god, veldokumenteret og sund kost.
Du bør derfor være agtpågivende, når du søger igennem de mange forskellige tilbud. Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt - så er det det som oftest også. Så prøv at undgå "slank på 20 minutter" produkterne.Før du går igang med kuren, så prøv at lave en madskema, hvori du skriver ind hvad du egentlig har spist til morgen, middag og aften inden for de sidste 14 dage. Du vil nok blive overrasket over hvor meget af maden der virker til at være lidt for fedtholdig.
Måske har den stået på hakkebøffer eller medister lidt for mange gange. Her er der virkelig mulighed for at lave en ændring. Men det behøves bestemt ikke være til det kedelige. Helsekost behøves ikke at være en skål hakkelse som ville tjene bedre som hamsterfoder. I bund og grund dækker ordet blot over mad, som er sundt, spændende og nærende , og ikke mindst velsmagende - og som du får det godt af. Prøv derfor at tænke lidt over hvad du godt kan lide af sunde ting, og kig nøje på skemaet. All Brans eller guldkornene til morgenmad kan med fordel skiftes ud med en velsmagende müsli du selv kan mikse - af havregryn, og med et let drys af rosiner og små flager af kokos.
Den franske leverpostejsmad i frokostpakken med en selvdød rødbede kan skiftes ud med en lige så velsmagende 3 % leverpostej fra f.eks Den Grønne Slagter - pift evt. op med friske løgringe eller friske stykker radiser, og pynt på toppen med nyklippet karse.
Medisteren (som er et gammelt dansk udtryk der betyder "med fedt" - du har måske også hørt udtrykket "ister vom" - altså tykmavet) - kan skiftes ud med med en dejlig ovndampet laks, frisk krydret med salt og peber, lidt frisk dild og en smule eddike. Og det endda på kun 20 minutter ved 200 grader. Her tager medisteren jo alene 10-15 minutter at stege, og skal du have en klæg og brun sovs til , tager det endnu længere tid. Nu knurrer din mave måske, det håber jeg. For planen er at vise at selv om maden er fedtfattig, er den lige så nem at lave som de traditionelle opskrifter, og hvis du netop prøver at gøre lidt ekstra ud af den, så bliver den mindst lige så indbydende som det du har været vant til at spise.
Se det er helsekost på den rigtige måde. Som bonus oveni kan det jo være at du kan få din bedre halvdel, eller hele familien, til også at spise sundere, og på den måde nyder I alle godt af det.
|