|
Alle kan vist være enige om at fedtforbrænding er vejen til at få en slankere linie. Men hvordan får du det til at falde i hak for dig? Alle mennesker er jo som bekendt forskellige, og der er jo mange måder at få sat forbrændingen i vejret på.
Der er et hav af forskellige gode tips og kure, og folk har jo tendens til at ville springe over hvor gærdet er lavest, altså mest mulig udbytte for minimal indsats. Det er en regel der gælder de færreste steder i livet - og ikke mindst i forbindelse med slankekure.
Så prøv at undersøg hvad der findes af udbud, tænk over om de passer til dig som person, og hold dig til de kure og midler, som enten er dokumenteret virkning for, eller som mange folk skriver gode ting om.En af de mere uortodokse (og meget debatterede) måder at skrue fedtforbrænding i vejret på, er Atkins kuren. Den tiltaler mange, fordi der indgår elementer i diæten som ellers normalt skal undgås i forbindelse med en slankekur. Her skal spises masser af fedt samt protein, men kulhydrater skal undgås så vidt som muligt.
Så her må du spise masser af olie, smør, mayonaise, fløde, ost, osv. , men kun meget lidt af det vi ellers forbinder med det gode fra kostpyramiden, nemlig pasta, ris, kartofler og brød. Derved får du et mæthedsfornemmelse fra proteinerne, da de mætter bedre end kulhydrater, så madindtaget dermed bliver mindre. Kombinationen af lavt kulhydrat i kroppen sammen med et højt fedtindhold gør at kroppen udskiller nogle stoffer der giver en falsk mæthedsfølelse.
Dette er helt fint så længe kuren står på, det bidrager jo til vægttabet, men når kuren er overstået, og du begynder at spise normalt igen, så er de stoffer der ikke længere, og dermed returneres sultfølelsen til normal. Den onde cirkel kan begynde igen.
Ydermere er der stor chance for at du lider af forstoppelse under kuren (du får ikke ret mange fibre ned), og en længerevarende kur kan give forhøjet risiko for blodpropper og forkalkning, grundet den skrappe og fedtrige kost. Det kan synes underligt at vejen til en god fedtforbrænding kan gå igennem at indtage store mængder af fedt. Men på trods af at der ikke foreligger nogen 100% dokumenteret effekt af førnævnte slankekur, og at indicier peger i negativ retning, har mange folk prøvet den, og haft succes med den.
Men brug din sunde fornuft ! Er det for godt til at være sandt - så er det det nok også. Prøv især at være opmærksom på om du hælder til den slags kure fordi det måske er nemmere og uden for meget besvær? Allerede der anes et lavt gærde der kan springes over.
Tænk hellere på at hvis du former din kur efter et fornuftigt og anbefalet dagligt kostindtag, og prøver at krydre kuren med lidt motion, ja så taber du dig ikke kun, men din krop bliver også strammet op og du vil opnå en naturlig fedtforbrænding. Og en livsstil ændring er langt bedre end hvis det kun er nogle kure af og til. Her kan man sige at forebyggelse er vigtigere end helbredelse - i det lange løb.
|