| Detox slankekur |
|
|
|
|
Her er en af de mere kradse eksempler på en Detox slankekur. "Detox" er en forkortelse af det engelske ord Detoxification, der på dansk betyder afgiftning, altså en afgiftningskur. Der har været en del debat på det seneste om denne type kur, da den blandt andet indeholder tarmskylning, aparte spisevaner samt hormontilskud. Dette gøres ud fra den filosofi at kroppen skal have en hjælpende hånd til at skille sig af med sine affaldsstoffer. Dette er alle dog ikke enige i. Flere forskere hævder at der ikke forefindes videnskabelig dokumentation for at disse ting skulle have en positiv indvirkning på kroppen, da kroppen jo selv besidder lever, nyrer og immunsystem der automatisk skiller sig af med gift- og affaldsprodukter. Med måde er alting godt, så hvis du overvejer at bringe elementet Detox ind i din slankekur, er det tilrådeligt at gøre det vel overvejet. Det er jo helt fint hvis du under slankekuren vil "afgifte" dig selv ved eksempelvis at kvitte rygning, skære ned på kaffen, gå efter så økologiske produkter som muligt. Men en 100% hård linie så du kun indtager væske over længere tid, kan IKKE anbefales. Nok kommer kroppen ikke ud for at skulle håndtere så mange affaldsstoffer, men du leger med dit helbred hvis din krop ikke får de nødvendige byggesten, altså vitaminer, kulhydrater, protein og en smule fedt. Det er helt tosset hvis jagten på at smide 10-20 overflødige kilo munder ud i sygdom eller det der er værre. Istedet for at tænke "alt er forbudt", så prøv at tænke på mad i passende mængder. Kure hvor alt bliver nægtet, har stor tendens til at føre til at det bliver meget surt og trist at være på en sådan kur. Kure hvor en dag eller to gerne må bruges til at "synde" er heller ikke tilrådeligt, for så har du tendens til at overgøre de dage, og det munder så igen ud i en ineffektiv slankekur. Tænk istedet på at det er OK at passe de usunde ting ind i kuren, så du måske snupper en lille bid chokolade til aftenkaffen en gang hver 4 dag, eller spiser en håndfuld vingummibamser om søndagen, og på den måde prøver at balancere tingene ud over dagene i ugens løb. Og skal der stå detox slankekur på programmet - så nøjes med at detoxe dig selv for de ting der er usunde for dig, for et menneske kan ikke leve på vand alene. Det at slanke sig har også en god portion tro forbundet til sig, så hvis du ellers er obs på hvad du mener der kan hjælpe dig - og tror at det kan hjælpe, ja så gør det sikkert også. Men vær objektiv og fornuftig når du afsøger mulighederne for slankekure. Tal med nogle venner, veninder eller familie omkring deres gode erfaringer - og det skader heller ikke at konsultere en diætist eller læge for at høre om det du vil slanke dig på er godt for dig og om en detox slankekur er bedste alternativ.
|



